”Glædelig, fredelig jul til dig og dine”. Det ønsker jeg ofte for dem jeg møder her i december. For jeg synes ikke altid det er såååå nemt. Jeg har så mange forventninger til julen, at skuffelsen står på lur lige rundt om hjørnet.
Julen er børnenes fest! ”Brødre vi var også børn engang”…. Jeg er stadig min mors og fars barn. Mine barndomsminder og drømme, mikset op med den jul som jeg synes mine børn skal have, er blevet til temmelig mange forventninger om hvordan julen skal og bør være.

Jeg er næsten ligeglad med maden, jeg spiser stille og roligt det der bliver serveret. Gavebytningen har jeg på det nærmeste meldt mig ud af. Jeg giver kun børnene en enkelt gave. Næ det vigtige for mig er, at vi går rundt om træet og synger. ”Nu glædes gamle og unge”.Det magiske øjeblik hvor vi går hånd i hånd rundt om det dejlige grønne træ. Når vi ser lysenes genskind i øjnene på hinanden imens ”slægt skal følge slægters gang”.
Men hvad nu når børnene hellere vil spille på Ipad end at synge ”hvad englene sang i verden ud”og de gamle synes det er helt vidunderligt, for så er støjniveauet ikke så højt for en stund? Hvad nu når børnene hellere vil se Disneys juleshow kl.16 frem for at gå med i kirke? Når spændingerne fra valget imellem flæskesteg og and hænger som en tyk stegeos.
– Og det store øjeblik rundt om juletræet,det nærværende møde hen over generationer er uladsiggørlig fordi farmor og farfar ikke længere kan gå rundt om træet og mindst et af mine børn ikke vil.

Men lad nu det ligge for nu er det jul og der ligger en køreplan for julen, i hvert fald inde i mit hoved. Nu lægger jeg den jo også ud på facebook, så kan familien jo orienterer sig her. Jeg vil virkelige værdsætte at de gør det, for der er op til flere dele af planen som kræver, at de andre gør som jeg forventer. F.eks. kan jeg jo ikke gå i kreds alene rundt om juletræet.

Planen er:

  • Min mand besøger sine forældre d. 24. om eftermiddagen
  • Jeg går i kirke (og hvis jeg bestikker børnene med en ny telefon, så får jeg vel også dem med)
  • Vi holder selve juleaften hos min mor og far sammen med min søster og hendes familie.
  • Der vil være skærmfrit område i hele huset fra kl. 15.00.
  • Børnene går i deres pæne tøj roligt rundt om juletræet imens de smiler og mærker juleglæden.
  • Vi synger alle vers af alle sange, også ”Et barn er født i Betlehem”.
  • Vi skifter danseretning efter hver sang og skriftens til at vælge imellem salmer og sange.
  • Vi uddeler bæredygtige gaver indpakket i genbrugspapir.
  • Vi pakker op helt i ro og fred og siger tak til hver enkelt.
  • Så synger vi lidt mere mens der stadig er lidt lys i juletræet.
  • 16.15 begynder det at sne første gang og så igen kl. 23 hvor alle går en tur i den nyfaldne sne.

”Jul, jul, jul, jul, jul, jul
JEG skal også vide, det er jul”.
Og hvis det ikke bliver sådan, så bliver jeg skuffet og det er en tung og trist følelse at have netop en juleaften hvor alt skulle være så godt. Det bliver måske værre endnu hvis jeg kigger rundt og ser alle dem jeg holder af sidde med deres skuffelse over at det heller ikke er blevet ligesom de havde forventet det.
Og hvis … når jeg så har siddet der i en mørk krog en stund, så vil jeg håbe at jeg husker, at det er børnenes fest og jeg vil prøve at tilsidesætte alle mine forventninger og bare nyde børnenes glæde.
Jeg kender ikke dine forventninger, men jeg ønsker dig en glædelig og fredelig jul.