Foto: Birgitte Roed
Døden har været livets følgesvend siden tidernes morgen. I vores sprog findes mange metaforer for døden og det at dø, og det er metaforerne, de fleste af os bruger, når døden kommer helt tæt på. Nøgtern tale om død kan virke kold, kynisk, komplet ufølsom. Mit ærinde med at samtale med andre om døden er det modsatte af kynisk – jeg vil gerne følsomt bevæge mig ind på, hvad døden er for noget for os, der stadig er i live. Jeg vil gerne træne den muskel, at forholde sig til døden inden jeg har akut brug for den. En gammel vis kone sagde engang “hvis du er bange for døden er det fordi du er bange for livet.” Døden er et livsvilkår.
Lad os tale om døden…
Hvis du er præst, som underviser konfirmander, kan du bestille et unikt undervisningsforløb, der aftabuiserer og nuancerer konfirmandernes forhold til døden og udvider deres ordforråd i forhold til at tale om døden – deres egen og andres.
Med mundtlig fortælling sætter vi konfirmandernes indlevelsesevne i spil, og ved brug af impro-teater får konfirmanderne en tæt-på-virkeligheden oplevelse af at være i rum med en døende. Det sætter spor! Oplevelsen virker som en erfaring, de tager med sig. Teaterformen betyder samtidigt en distance, der gør det muligt at stoppe op undervejs og reflektere i fællesskab.
”Det er i høj grad meningsfuldt! Der var nogle af de konfirmander, som ellers ikke siger noget,
der åbnede munden her!” – Helga Tidemann Jensen, sognepræst i Årby.
“Det er som om, vi har fået en større accept af døden!”
– Thilde og Aviaja, konfirmander fra Kalundborg Friskole.
Vi er to undervisere på forløbet. Helle Janke er mundtlig fortæller, vågekone og uddannet etnolog. Jeg selv, som udover at være mundtlig fortæller, også er teaterlærer og højskolelærer.
Kontakt og booking:
Mail til Helle Janke på: hellejanke@gmail.com
Mail eller ring til Bolette Elvstrøm på: boletteelvstroem@gmail.com telf. 61 31 90 03
Seneste kommentarer