TVIVL – HÅB OG KÆRLIGHED

  • en forfatterfortælling

Et sted midt imellem var Helene født. Lige imellem en søster og en lillebror, midt imellem Fyns kyster, imellem himmel og jord, imellem mand og kvinde, imellem anden verdenskrig og krigen i Ukraine. Mellem to byer, i mellemklassen, mellem kommune og region. Nu var hun en midaldrende hvid kvinde, som havde relativ let ved at blive brun om sommeren. Hver morgen og mange eftermiddage holdt hun imellem alle de andre biler i køen, når hun afleverede og hentede sin datter i skolen. Hun tissede lidt i bukserne, når hun hoppede på trampolinen, men det gjorde alle de andre kvinder også. Hun havde engang skrevet et brev til RUSH om de ikke kunne sætte en automat op på dametoilettet med Tena bind. I det øjeblik følte hun sig som en rigtig samfundsborger, med det brev var hun med til at gøre verden til et bedre sted at være. 

Helene er en kvinde, en tvivlende kvinde og romanen er hendes roadtrip ud i verden, eller i hvert fald hen på rastepladsen for at finde sig selv. En dannelsesrejse er nok et lidt voldsomt ord at bruge om det, udviklingstur er måske også lidt for meget, men hvad er det så? Måske er det en roman om at tage en pause, at trække vejret, at grine lidt af sig selv og se de mennesker der kommer forbi på ens vej.

Sådan er bagsideteksten til den roman, som i stedet for at blive en roman, blev til en forfatterfortælling. Et livsbekræftende fortælling om alt det vi tvivler på i overgangene i livet, men som vi måske godt kan leve med, når vi i mødet med andre bliver klogere. Tvivl er et livsvilkår og måske er håb og kærlighed det også. 

Oplæsning, samtaler og fortælling med refleksioner om at skrive og se de historier der er i menneskene lige omkring os. 

Pris: 5500 kr.